Identitet og historie.

I de sidste par indlæg har jeg beskæftiget mig med hvad historien (billeder, lyd, breve) har gjort med os.
Hvordan den historie er med til at skabe og slæber rundt, muligvis er med til at skabe vores personlighed.

Vi får noget identitet af den historie vi kommer fra. Om ikke andet, så os der stadigvæk kan kigge tilbage på en personlig historie i familien, i barndomen, ungdommen, – livet.

Vi ved ikke endnu hvad der skar når vores børn – børnebørn, der ikke længer får disse speciale indtryk. FamiliensDMA.

Vi, samfundet forsøger at gøre alle ens. Og vi starter allerede med børnelivet og bliver ved frem til uddannelsen af vores unge. Vi giver dem en opvækst uden særlige oplevelser og historie, en uddannelse på en kasterede og historie løs uddannelseinstitution !!

Vi opretter undervisnings siloer, som svine farme. Og tager “stoltheden” og “identiteten” ud af uddannelsesstedet. Underviserne bliver til foredragsholdere! Og undervisning til forelæsninger.

Vi nedlægger uddannelsesinstitutioner, de små steder, med eget præg og historie, og erstatter dem med kæmpe siloer.

Det man nedlægger er de steder der har præget og givet identitet til mange studerende. Steder, “lige det sted” – de studerende har kæmpet for at komme på, på grund af dets historie, rygte eller andet.
Vi minste det personlige særpræg de lokal forankrede uddannelses havde.
Den historie, stolthed det var at have været uddannet på “sygeplejeskolen ved xx-hospital” “handelsskolen eller teknisk skole i xx-by”. Selv husker jeg at der var forskel på om man var pædagog Frøbel eller  Rudolf Steiner, Tæbyvej eller Århus. Der var en forskel, men alle var pædagoger, men forskellige indsigt.

Nu hedder de Metropol, Campus Carlsberg, CBS og er giganter.
Men disse sammenlægning “besparrelse” af uddannelsesinstitutioner af de små institutioner, fjerner man noget vigtigt.
Man fjerner historien og det sammenhold det var, at have gået på en navngivet uddannelsesinstitution. Ingen historie, identiten, igen “vores” skole.

Jeg har det lidt med rødvin som jeg har det med uddannelses steder. Jeg kan godt lide forskelligheden. Viden om hvor druerne er fra. Om der er en god eller skidt årgang. Om den er mørke rød eller krydret. Er det en af dem der bliver bedre med årerne..

Det er nok derfor jeg ikke køber box vin, med etiketten “vin fra EU”. Dette med at putte alt ned i samme bøtte uden at vide hvad der så kommer ud, andet end rødvin uden “historie”, er ikke mig.
Jeg vil vide hvad jeg får og tage stilling til hvor den skal bruges til. Baggrunden er vigtig.

Jeg syntes vi bør være bekymret over denne udviskning af vores uddannelses historien. Om ikke andet tænke over det.
Og så er det ikke “bare” ungdomlivet vi går historie løse.

Vi starter allerede i børnehaverne. Her har de fleste kommuner indført “klynge leder – område leder”. det medfører at den enkelte fysiske institution ikke har en leder.  Og der med fjernet muligheder for forskellighed i stor stil i den enkelte institutioner. Den lille børnehave med en leder og et personale der brænder for “vores institution”. Har de sparret væk.

I den små institutioner kunne børnene virkelig mærke lederen og personales pædagogik, som hvis de var dygtige var tilpasset børnene, området og det miljø de bor i.

På samme måde har man nedlagt fritidshjemmet og lavet masse opbevaring i skolernes SFO’er. Fritidshjemmets hvor man kunne vælge mellem , hvis man var heldig “bygge legeplads” eller “drama” eller noget helt andet. Mange af fritidshjemmene havde hver deres “special”.
Nu er det bare opbevaring. I samme lokaler som skolen, under skolens ledelse og uden mulighed for at udvikle “egen” pædagogik.

Og hvis det ikke er nok så samler man flere og flere børn på centrale skoler. Nedlægger de små skoler og dermed dræber “særheden”.

Så i bund og grund fratager vi børnene mulighed for at danne “forskellig” fælles institutions/skole historie.
Muligheden for at sige “jeg gik på xxx, og der fik vil lov til at xxx”.

Det at fratage børn forskellige opvækst historie. Blandet med en pædagog og pædagogik, udklække fra en institutions silo, hvor alle har samme reference.

Hvad gør det ved vores børn.
Hvor lærer de det skæve, det alderledes når dem der underviser/passer dem er ens og ikke har en “lokal funderet” uddannelse. Og hvor skal de se og lærer, at vi “burde” være forskellige og afspejle vores historie.

Vi har i forvejen frataget den muligheden for at være sig selv ved at give dem en opvækst som curling børn. Børn der altid er overvåget.

Hvordan skaber man kreative mennesker, når alt og alle har den samme “kønsløse”  opvækst og uddannelse.

Jeg kommet til at tænke på sangen om Larsen, især omkvædet “det skulle være så godt, men faktisk er det skidt“.

Vi bliver en lillesmule fattigere for hver gang vi effektiviser, dræber historien og ensretter os.

Og så er det lidt tankevækkende at de der har råd vælger privat skolen, med den gode historie. ???

 

Share

David Schelin

Ældre mand der skriver fordi han ikke kan andet. Er uddannede pædagog, arbejde som IT-konsulent og IT teknikker. Syntes det er sjovt at se de skæve vinkler og finde løsninger. Elsker god mad, rødvin og hygger gerne med vennerne.

One Reply to “Identitet og historie.”

Comments are closed.