Kreativitet – eller…

Hvad er der sket med kreativiteten. Er der over hoved sket noget – eller er den bare blevet anderledes.

Hvordan kommer kreativiteten. Kan man overhoved skabe “rigtig” “analog” kreativitet i et digitalt samfund.

I gennem en rejse fra fortiden til i dag har jeg her på bloggen beskrevet flere ting i vores verden der har forandret sig. det har været vores samtale, billeder der ikke er mere og papir breve, regnskaber m.m.

Kreativitet og Billeder.

Jeg er jo en grumpy old man, der kan huske langt tilbage. Tilbage til en tid hvor man stadigvæk havde et postvæsen der kom med breve. Tilbage til en tid hvor en hver by havde et postkort eller flere med billeder af byens seværdighed, byens kirke, havnen og byens lys.

Disse herlige postkort kunne man så erhverve sig i bygens boghandel, kiosk eller hotel.
Man kunne så skrive en hilsen til venner og familie. Sætte et frimærke på kortet og lægge det i postkassen. Dagen efter vil den flinke postmand så bringe hilsen og kort ud til modtageren.

Men jeg kan også huske tilbage til den tid hvor vi med limstift, saks og billeder, skabte vores egen postkort.

Fedteriet med lim, saks og tekst kunne havde mange ansigter.
Nogle af dem var super andre var nok noget amatør agtigt. Men muligheden var der.
Og der kunne komme nogle sjove og kreative jule kort ud af sine anstrengelser.

Måske kunne man allerede her se hvem der blev designer og pædagog. 😉

Når man havde fedtet længe nok kunne disse kort afleveret hos en fotohandler. Han sørgede derefter for at dine kreative evner kom på pap og det kunne sendes som postkort.
Det krævede selvfølgelig at du dekorerede bagsiden med bogstaver overført med en kuglepen.

I dag ligge linstiften i en skuffe udtørrede som en rosin og kuglepennen er blevet støvet. For slet ikke at tale om postvæsnet og fotohandleren.

Det med at give billedet lov til at tale er jo ikke noget nyt. Og en klog har en gang sagt noget om at 1 billede siger mere end 1000 ord. Og der er der nok noget om.

Inden vi fik limstiften, klippede gamle HCA billeder ud med en saks. Og vi kan gå tilbage i historien til klippe huler med indhugget eventyr eller fortællinger. Det er en del af historien.

Under udarbejdelse af dette skriv om at være kreativ faldt jeg over en lille stykke papir min gamle mor havde gemt. En lille tegning/maleri fra midsommeren 1937

Der er en, der har lade sig inspirer af vesterhavet. Og har krattet det ned på et lille stykke papir.
Til mit held har vedkommende også skrevet en lille besked på bagsiden. Derfor ved jeg at der er vesterhavet.

Men igen er der en der har udøvet sin kreativitet. Og der er måske er mest spændende er at det er gemt.

Gemt så jeg har fornøjelsen af at kunne se det. Tænke lidt over hvem der er der har tegnet det. Er det en tysk flygtning, et familie medlem eller en helt tilfældig. Men lige meget hvad så er denne kreativitet gemt til eftertiden.

Men hvad nu, idag. Er kreativiteten gået sin vej eller hvad er der sket.

De billeder vi tager i dag ligger for det meste på en fil.
De kreative kort laver på en mobil/pc og sendes på en sms.
Og det kreative ligger i en app.  

Er det virkelig det! Er det meste kreative vi kan finde på en SnapChat eller digitalt postkort. Og hvad efterlader vi til vores børn.

Tja. det er her man måske bliver lidt glad for at en børn stadigvæk laver lidt malerier. Her viser de dog at de har lidt kreativitet tilbage. Der er dog det, at flere af dem har lært at der skal være perfekt.

Så kan vi jo altid diskuter hvornår det er perfekt.

Et andet sted jeg syntes jeg ser kreativiter er på noget af det graffiti. Ja ikke alt er lige kønt. Og slet ikke i denne kedelige beton verden. Men det kan være at man skal kigge på det med andre øjne.

Har du nogen sinde kigget på graffiti igennem din tro følge Svend, mobilen.

Vi bliver nød til at være glade for at vi har “ulydige” unge, der kan vise os kreativ udnyttelse af byrummet.
Måske er det min tids hinkerude og farvekridt på vejen og fortov. Det var også forbudt i mange ejendom. “Boldt spil og kridt er forbudt i gården” Det er jo også noget gris…..

Tja. det er her man måske bliver lidt glad for at en børn stadigvæk laver lidt tegninger, med en analog blyant, farve eller pencil.
At børnehaverne (i hvertfald nogen af dem) er lidt kreativ. Hvor en lokumsrulle, en pind og en vatkugle kan blive til en dukke.

Selv om det der nok overlever er de der forbande perleplader. De er jo af plast. ;-(

Men desværre udvikler de sig ikke rigtigt. Det er stadigvæk askebære og gips hænder der fylder.

Men hvad sker der så når man komme ud af børnehaven, udover graffiti. Er kreativt = skattefusk, eller er det kun noget der kan opstå i en mobil, på en PC.
Hvor fødes og opdyrkes det kreative. Måske er det derfor at der er begyndt at komme strikke klubber, øl klubber og …….

———–

I mange år har vi gravet potteskår, køkken skrald og gammelt metal op af den danske jord. Vores historie kan finder i jorden, i bøgerne og i billeder.

Men hvad nu lille du. Hvad finder de nye generationer om os. Vi efterlader ikke nogen billeder. Det eneste skrald vi efterlader os er øldåser og batterier. Og dog måske kan de finde en lille perleplade eller andet uforgængeligt plast.

Jeg ville hellere kunne overdrage noget kunst, tekst eller billeder.

Tak for at du gad læse dette, måske du fik lidt at tænke over.

 

Share