Når man kommer med toget til København, kommer man igennem det tidligere rangens område. Her kan man stadivæk se levn fra den tid hvor “tid” var noget man skulle kunne se.
Her kan man opleve analoge ure. Sådan en rund hvid skive med tal på i en rundkræs. Desværre går disse prægtige ure ikke længere. De er gået i stå og hænger bare der. Et levn fra fortiden, da tid kunne ses analogt.
For få år siden valgte DSB at de ville fjerne det gode gamle banegårdsure. Alle urene på S-tog stationerne i hovedstaden blev pillet ned og IKKE erstattet med nye.
Begrundelsen var at folk jo havde mobiltelefoner med ur og hvis man ville se hvornår toget kom kunne man jo bare se på info tavlerne. Det kan man man jo sige er rigtig nok og som nogen andre sagde. Så kommer toget jo altid til tiden??
Billede af stor
Sådan ændre verden sig jo, men uret på vej ind til København minder og om den tid der var. Og sjovt nok så er der stadigvæk analog ure på fjerntog standerne.
Så når man skal til udlandet eller “bare” med andet end S-tog, så må man gerne vide hvad den rigtige klokke er. 😉
Men hvis man kigger sig om i bybilleder kan man jo se flere ting fra fortiden det ikke længer er i brug. Ting som stadig er der, som smukke ar.
Vores telefon og lygtepæle er ikke mere. Disse dejlige træ pæle, er fjernet og kablerne nok gravet ned.
Men kigger man op på de gamle huse kan man mange steder stadigvæk se hvor el og telefon er kommet ind. De gamle porcelæns klokker er stadigvæk på gavnen. Og nogen steder se også udvendige kabelskinner, ned til hvor tavlen muligvis sidder.
Om få år muligvis allerede er der børn/unge der ikke hved hvad disse er blevet brugt til.
Andre ting man kan finde på husgavle er levn fra vores telefoner. De gode gamle analog telefon apparater.
Den udvendige klokke. Man havde jo ikke “fastnet” telefonen med udenfor når man var i haven. Det kunne også være en arbejdsplads der havde behov for at kunne høre telefonen, udenfor.
Disse klokker kan man stadigvæk finde idag selv om vi i dag har telefonen med i lommen. Det er sjælden at de stadigvæk virker.
De blev også forbudt ved lov en gang i slutningen af 80’en, på grund af den generende støj. De havde et for højt Db tal.
Et andet levn fra fortiden er antennen. Mange steder er de der stadigvæk til tros for at vi for længst ikke tager TV eller radio bølger ned på denne måde.
Disse antenner er forlængst blevet afløst af både parabol og kabel TV. Alligevel kan man se både de gamle sveriges antenner m.f. Nogen steder, der hvor de har været fastnet til en skorsten er de tit pillet ned. Storm og andet har været med til at de er taget ned for ikke at ødelægge bygningen. Men man kan dog stadigvæk se dem hist og her.
Kigger man i byen, på gaden og i havne områder kan man finde små metal stykker. Nogen af den er muret ind og andre finder man på vej og sti.
Om det er et levn fra fortiden eller der stadigvæk kan findes enkelte der kan bruge disse ved jeg ikke. De blev bruger til at nivelle., Man kan også finde disse punkter på vejen.
Men de der er på bygninger kaldes fix punkter.
Og de angiver en bestemt højre over havet og blev brugt til nivellering.
Det er dem landmåler tager udgangs punkt fra når de render rundt men en kikkert og et pind og sørger for at bygninger og veje holder en bestemt højde.
I dag bruger de jo bare GPS, så fix punkterne er “bare” et levn.
