Categories
Politik

Køns neutral EU

Det gik op for mig at man i EU har brugt tid på, ca 10 år, på at lave en forordning om sprog. GENDER-NEUTRAL LANGUAGE in the European Parliament. Og at man her i slutningen af 2018 har fremlagt denne forordning.

Hold nu op! Jeg bliver så træt og lidt forbavset at man nu bruger masser af tid og penge p af finde ord i sproget der er “misvisende” eller “krænkene”. Men skal ikke længer kunne se kønnet på en titel eller et fag.

Det er utroligt hvad de bruger tider til der nede i EU. Nu fik vi lige “Gitte og Per” eller på EU’s GDPR. Der stort set gør at min adresse på telefonen er ulovlig. Da denne forordning siger at man ikke må være i besidelse af personoplysning på tredie part uden af have en tilladelse til det. Men nu skal det her ikke handle om GDPR men om GNL_Guidelines.

Jeg er ved at være træt af at man ikke må sige og vi skal være så politisk korrekte hele tiden. Neger er afskaffet i negerkys og negerboller. Pippi’s far Neger kongen, er blevet bortvist og Pippi har fået en ny. Må ikke være indianer, kineser m.m. til fastelavn eller andre fester.
Vi må ikke råbe STORE PATTER efter vundet kamp.
EU har forbudt krumme agurker abe tomater og alt er pakket ind i plast.

Share
Categories
Politik

Demokrati, – hvilken fisk

Så har der igen været valg til en af vores demokratieste institutioner. Og efter et par dage har de valgte tilpasset og fordelt magten.
Om man kan kalde det demokrati eller ej kan man godt være i tvivl om. Om det er flertallet der bestemmer kan man vel også med rette, også sætte et lille spørgsmålstegn ved.

Demokrati, flertalet bestemmer. Og dog? Hvilke flertal taler vi om. Er det det parti der har fået flest stemmer eller er det dem det kan samle et flertal, eller samle et flertal på tros.

Share
Categories
Oplevelse Politik

Identitet og historie.

I de sidste par indlæg har jeg beskæftiget mig med hvad historien (billeder, lyd, breve) har gjort med os.
Hvordan den historie er med til at skabe og slæber rundt, muligvis er med til at skabe vores personlighed.

Vi får noget identitet af den historie vi kommer fra. Om ikke andet, så os der stadigvæk kan kigge tilbage på en personlig historie i familien, i barndomen, ungdommen, – livet.

Vi ved ikke endnu hvad der skar når vores børn – børnebørn, der ikke længer får disse speciale indtryk. FamiliensDMA.

Vi, samfundet forsøger at gøre alle ens. Og vi starter allerede med børnelivet og bliver ved frem til uddannelsen af vores unge. Vi giver dem en opvækst uden særlige oplevelser og historie, en uddannelse på en kasterede og historie løs uddannelseinstitution !!

Share