Kategorier
Familien Grumpy old man Oplevelse

De andre gamle

Alder, billeder og de gamle, – en sjov størrelse

Forleden dag kom jeg gående på gaden, og imod mig kom der en ung kvinde.
Det jo Britt, gad vide hvordan det går med hende, tænkte jeg.
– For bare sekundet efter tænke nej… det er det nok ikke.. 

Forklaringer er at den kvinde jeg så lignede Britt. Hun var ca.25-30 år, smilende, smalt ansigt og så videre. Det var Britt.
Og Britt var en medarbejder jeg kendte i 1980, – så Britt ville idag være på alder med mig. (og ikke en ung kvinde) 

Sjovt som hjernen ikke forælder folk som man ikke har set længe. Ligesom at jeg, i min egen opfattelse, stadigvæk er i 30érne. Det kun når jeg set billeder af mig selv eller jeg forsøger at løbe efter en bus, at min hjerne erkender at jeg er 70. Underligt

Selv når jeg køre i tog-bus kigger mine øjne rundt på mine med menesker og hjernen filtrer ud fra “de gamle” billet arkiv, om der er nogen jeg kender. Og. så sker det at “misinformation” man falder over en Britt eller Tom, som slet ikke er dem. Min hjerte har åbenbart ikke et “sådan er de ud som ældre” filtre.

Og på den anden side er det underligt at dem jeg set tit, heller ikke bliver ældre, på samme måde som dem jeg kun ser en gang om året. For slet ikke at tale om den dem jeg ser med endnu større entervalg.

Unge ældre gamle Schelin

Jeg ved som sagt ikke hvad det er der sker.
For selv hos lægen, frisøren eller i butikken, er jeg 30, hvilket tit forvirret dem der betjener mig. De opfører sig som om jeg var 60-70 årige gammel mand. Smiler overbærende og svare høfligt, som man gør til ældremedborger.  

Hvad er det er sker.
Mine omgivelser bliver ældre og de tror at jeg følger med. Sådan ser min hjerne det ikke.

Det hænder også at jeg løber ind i folk der spørg mig om jeg ikke kan kende dem.
Sådan nogen voksende mennesker nede i supermarked. og jeg tøver og forsøger at få hjernen i sving. Der efter siger at jeg jo har passet dem, og at de nu har børn nu, der går på uddannelse.
Det jo helt tosset. Jeg har jo aldrig passet 40 årige voksne mennesker – jeg har passet børn.

Når jeg tænker tilbage på de gamle mennesker jeg har kendt. Tænker jeg på den som gamle. Selv om jeg nok nu er ældre end dem! 

Mine forældre var jo allerede gamle da jeg kom til verden. Det var jeg ikke da jeg selv fik barn, – som ung.
Og jeg tænker på dem, mine forældre som gamle, selv om, jeg nok nu er ældre end dem, da de døde.
Jeg er jo bare deres søn og ikke en (ældre) mand. 

Nå ja. Selv min familie har tilladt sig at blive voksne.

Det skal lige siges at jeg er ikke det store familie menneske.
En af mine mostre kalte mig den ensomt ulv. Fordi jeg var sådanne en der ikke bandt mig til andre og altid strejfede alene rundt. Og det en nok rigtigt

Men tilbage til familien. Jeg var til begravelse for nogle år siden, – min moster. Her deltog min fætter og kusine. I mit hoved var min fætter en dreng på de her 5-7 år, en lille lort.
Men ham der var med, havde skæg og meget dyb stemme og var en meget voksen mand. Og min kusine havde gråt hår. Hvilket var helt galt, hun har jo altid haft helt sort hår og er … – men det var dem.

Jeg har også familie over i Sverige. Jeg har endda smalfilm fra vi var børn og jeg husker tydeligt dem alle.
Det skal lige siges at jeg ikke har set dem i 55år.
Jeg husker min fætter er meget ældre end jeg, han var en af de store der lige har fået kørekort. Og jeg så op til ham. Nu er vi næsten lige gamle. Han er 3 år ældre end jeg. Men den gang var han meget ældre end jeg. Jeg var barn han ung, og nu lige gamle – næsten.
Min lille rødhåret kusine, der bare er irriterende og hendes storesøster som jeg var i Italien med. Langt lyst hår.

Mine kusiner fra min hjernes billedarkiv

Jeg har lige set et billede af dem, som er taget inden for de sidste år. Og jeg er sikker på at der er noget galt med den måde man tager billeder på i Sverige.
(Eller måske det bruger et af disse mordernede snap filter.)
Min fætter ligner min onkel – hans far og mine kusiner har farvet håret. Og så er de jo blevet til voksne.
De er blevet ældre….. 

Jeg kan ikke forstå det, min hjerne plejer da ikke at svigte mig sådan. Har verden virkeligt ændret dem de andre så meget – og ikke mig – underligt.

Og gud hjælpende om jeg ikke her i går blev ringer op af min datter der fortalte mig at hun havde været til lægen. Det var ikke noget alvorligt. Men lægen havde sagt til hende at det var noget der kom med alderen – når man blev ældre.

Min lille datter bliver ikke ældre, hun blev voksen. Og det kan godt være at hun har fået børn og at disse er ved at flytte hjemme fra, men ældre…Nej. De er stadigvæk børn…

Nå men det er sikker sådan at andre bliver ældre bare ikke mig og dem jeg kender godt. Så hvis man vil forblive ung gælder det om at forblive unge sammen.

Den gamle sure mand på vestegnen, Danmark.

PS. Jeg har opdaget at på de fleste hoteller har udstyret deres badeværelser med et forældelsesspejl. Jeg hader dem og den gamle mand der er i dem….

Share