Kategorier
Familien Grumpy old man Oplevelse

De andre gamle

Alder, billeder og de gamle, – en sjov størrelse

Forleden dag kom jeg gående på gaden, og imod mig kom der en ung kvinde.
Det jo Britt, gad vide hvordan det går med hende, tænkte jeg.
– For bare sekundet efter tænke nej… det er det nok ikke.. 

Forklaringer er at den kvinde jeg så lignede Britt. Hun var ca.25-30 år, smilende, smalt ansigt og så videre. Det var Britt.
Og Britt var en medarbejder jeg kendte i 1980, – så Britt ville idag være på alder med mig. (og ikke en ung kvinde) 

Sjovt som hjernen ikke forælder folk som man ikke har set længe. Ligesom at jeg, i min egen opfattelse, stadigvæk er i 30érne. Det kun når jeg set billeder af mig selv eller jeg forsøger at løbe efter en bus, at min hjerne erkender at jeg er 70. Underligt

Selv når jeg køre i tog-bus kigger mine øjne rundt på mine med menesker og hjernen filtrer ud fra “de gamle” billet arkiv, om der er nogen jeg kender. Og. så sker det at “misinformation” man falder over en Britt eller Tom, som slet ikke er dem. Min hjerte har åbenbart ikke et “sådan er de ud som ældre” filtre.

Og på den anden side er det underligt at dem jeg set tit, heller ikke bliver ældre, på samme måde som dem jeg kun ser en gang om året. For slet ikke at tale om den dem jeg ser med endnu større entervalg.

Unge ældre gamle Schelin

Jeg ved som sagt ikke hvad det er der sker.
For selv hos lægen, frisøren eller i butikken, er jeg 30, hvilket tit forvirret dem der betjener mig. De opfører sig som om jeg var 60-70 årige gammel mand. Smiler overbærende og svare høfligt, som man gør til ældremedborger.  

Hvad er det er sker.
Mine omgivelser bliver ældre og de tror at jeg følger med. Sådan ser min hjerne det ikke.

Det hænder også at jeg løber ind i folk der spørg mig om jeg ikke kan kende dem.
Sådan nogen voksende mennesker nede i supermarked. og jeg tøver og forsøger at få hjernen i sving. Der efter siger at jeg jo har passet dem, og at de nu har børn nu, der går på uddannelse.
Det jo helt tosset. Jeg har jo aldrig passet 40 årige voksne mennesker – jeg har passet børn.

Når jeg tænker tilbage på de gamle mennesker jeg har kendt. Tænker jeg på den som gamle. Selv om jeg nok nu er ældre end dem! 

Mine forældre var jo allerede gamle da jeg kom til verden. Det var jeg ikke da jeg selv fik barn, – som ung.
Og jeg tænker på dem, mine forældre som gamle, selv om, jeg nok nu er ældre end dem, da de døde.
Jeg er jo bare deres søn og ikke en (ældre) mand. 

Nå ja. Selv min familie har tilladt sig at blive voksne.

Det skal lige siges at jeg er ikke det store familie menneske.
En af mine mostre kalte mig den ensomt ulv. Fordi jeg var sådanne en der ikke bandt mig til andre og altid strejfede alene rundt. Og det en nok rigtigt

Men tilbage til familien. Jeg var til begravelse for nogle år siden, – min moster. Her deltog min fætter og kusine. I mit hoved var min fætter en dreng på de her 5-7 år, en lille lort.
Men ham der var med, havde skæg og meget dyb stemme og var en meget voksen mand. Og min kusine havde gråt hår. Hvilket var helt galt, hun har jo altid haft helt sort hår og er … – men det var dem.

Jeg har også familie over i Sverige. Jeg har endda smalfilm fra vi var børn og jeg husker tydeligt dem alle.
Det skal lige siges at jeg ikke har set dem i 55år.
Jeg husker min fætter er meget ældre end jeg, han var en af de store der lige har fået kørekort. Og jeg så op til ham. Nu er vi næsten lige gamle. Han er 3 år ældre end jeg. Men den gang var han meget ældre end jeg. Jeg var barn han ung, og nu lige gamle – næsten.
Min lille rødhåret kusine, der bare er irriterende og hendes storesøster som jeg var i Italien med. Langt lyst hår.

Mine kusiner fra min hjernes billedarkiv

Jeg har lige set et billede af dem, som er taget inden for de sidste år. Og jeg er sikker på at der er noget galt med den måde man tager billeder på i Sverige.
(Eller måske det bruger et af disse mordernede snap filter.)
Min fætter ligner min onkel – hans far og mine kusiner har farvet håret. Og så er de jo blevet til voksne.
De er blevet ældre….. 

Jeg kan ikke forstå det, min hjerne plejer da ikke at svigte mig sådan. Har verden virkeligt ændret dem de andre så meget – og ikke mig – underligt.

Og gud hjælpende om jeg ikke her i går blev ringer op af min datter der fortalte mig at hun havde været til lægen. Det var ikke noget alvorligt. Men lægen havde sagt til hende at det var noget der kom med alderen – når man blev ældre.

Min lille datter bliver ikke ældre, hun blev voksen. Og det kan godt være at hun har fået børn og at disse er ved at flytte hjemme fra, men ældre…Nej. De er stadigvæk børn…

Nå men det er sikker sådan at andre bliver ældre bare ikke mig og dem jeg kender godt. Så hvis man vil forblive ung gælder det om at forblive unge sammen.

Den gamle sure mand på vestegnen, Danmark.

PS. Jeg har opdaget at på de fleste hoteller har udstyret deres badeværelser med et forældelsesspejl. Jeg hader dem og den gamle mand der er i dem….

Share
Kategorier
Familien Historien

Min tid, mit ur

Der er meget få af os der kan sige at de har noget der har fuldt dem igennem HELE livet. Noget der har målt deres rejse i tid, fra fødsel til … Noget der uden at gøre sig bemærket alligevel bære en historie om en barndom og en oplevet af kærlighed.

Når man som jeg er nået en alder på over de 70 sommer, og stadigvæk har den tidsmaskine jeg fik da jeg blev født, er det vel lidt sejt. 

From The baby book

Utroligt nok har jeg det ur, som jeg fik da jeg kom til verden i 1952. Man kan næsten kalde uret en livs ledsager. Uret har fuldt mig i gennem livet – kærester, krise og glæde, dog uden at betyde noget for mig før nu. Tænk at man skulle blive 70 før man så skønheden og så endda med hjælp af et TV program. 

Takket være TV2 og Rune Bakkendorff går min ny fundet kærlighed nu igen. 

Men for st starte fra begyndelsen og kort fortalt, så har dette ur tager rejsen med mig fra USA og med skib over Atlanterhavet og til danmark. 

Som skrevet fik jeg et ur i fødsels gave da jeg kom til verden i New York, USA. Et fint ur med slangeskind rem. 

Da jeg blev 5 år rejste min mor og jeg tilbage til danmark og uret kom med. Jeg husker ikke rigtig uret før jeg kom i skole.

Men som barn HADET jeg uret. Jeg var jo barn. Uret var ikke i mine øjne fikst og rundt som de andres ure. Det var firkantet og gult, med en kedelig skærm. Det eneste sejt ved uret var at mine initialer var indgraveret på bagsiden. Men jeg fik ikke et nyt. 

Uret har aldrig rigtigt sagt mig noget. Men det har nu ændret sig og jeg er nu blevet mega glad og stolt af mit ur. Og pludseligt er jeg begyndt at se på uret med andre øjne. Det er gået op for mig at jeg har noget familie historie, arvestykke jeg kan give videre. 

Men hvordan kommer TV2 så ind i billede. For der er næsten deres skyld at det nu går igen. Men kan sige at det er tilfældighederne skyld. 

TV2 sendte nogle programmer de kaldte “Værkstedet”, hvor både kendte og almindelige folk kom med nogle ting der havde affektionsværdi og minder for dem. Og tingene de kom med var blevet ramt af tidens tand og blevet defekt. 

Der var så en håndfuld specialister, mirakel mænd og kvinder der så fik repareret de indbragte genstande så ejeren fik deres ønske om at se det virke igen opfyldt. Genoplivet minder fra en tid der var for længe siden.

Der var en møbel konservator, en bamse/dukke doktor, med flere. Urmageren i Programmet var en Rune. 

I forbindelse med det program kom jeg i tanke om mit gamle ur dom lå i min rode skuffe. Hvor der også ligger et par lommeure, blyant spidser, fyldepen og en del andet fra fortiden.
Jeg troede at, uret nok “bare” var et billigt børne ur jeg havde fået, for 70 år siden. 

Men jeg studerede det lidt mere og fandt ud af at det havde et navn. Hamilton. 

Men navnet Hamilton sagde mig virkelig ikke noget. Selv børne ure skal vel hedde noget. Jeg slog det op på nettet og fandt ud af at Hamilton var et af USA største og kendte ur prodecenter en gang. Det havde blandt andet lavet ure til den amerikanske hær. Men for at følge med tiden lavede det et (muligvis tvunget) samarbejde med et ur firma i Schweiz. Nu er Hamilton et kendt mærke fra Schweiz. 

Så var jeg blevet interesseret og undersøgte mit ur lidt mere. Jeg viste godt at det ikke rigtig kunne gå mere. Det havde fået nogle tæsk. det var jo blevet brugt uden viden om hvad det var andet end et ur. uden at tænke på ar det jo kunne blive og at det kunne blive til et avestykke.
Men fandt også ud af at det var 14k guld. Og langsomt fik jeg en ide om at få det tilbage. Tænk at det havde overlevet lige som jeg i 70 år. 

Men hvor går man hen med et gammel ur. Urmager i dagens danmark er jo ikke sådan lige til at finde. De er smykke bikse og kan muligvis skifte et batteri, og det er det. Og jeg ved ikke om jeg tør overlade “min nu smukke ur” til dem. 

Og så kom jeg i tanke om urmageren fra TV2 programmet der havde sat det hele igang. Måske kunne denne Rune hjælpe med at finde en kompetent urmager det kunne se på uret. 

Et nyt opslag og jeg fandt frem til Rune og sendte en mail hvor jeg bad om et godt råd.

Hej Rune
Undskyld jeg forstyrer
Jeg skriver fordi jeg er en ældre mand der har set værkstedet i tv. Og syntes det er fantastisk. Og så kom jeg i tanke om at jeg havde et ur. 
Uret fik jeg i navngivnings gave i 1952, da jeg blev født i New York. Jeg brugte det som barn men det var jo ikke som det de andre havde. 
Den gang var det jo bare et ur. 
Men efter at havde set jer i tv har jeg fået den ide at jeg ville give det til min barnebarn eller søn. 
Jeg har fundet ud af at det er et Hamilton og er 14k og at Hamilton åbenbart er noget. 

Men for at komme ferm til det væsenlige. Hvor går man hen og får det lavet. 
Det kan gå kort men går i stå. Tror du alle urmager kan fikse det eller hvad. Håber du kan hjælpe mit 70 år gamle ur

Med venlig hilsen

Hvor heldig kan man være. Jeg var så heldig at Rune sv varede mig på en mail og med et svar om at han selv gerne ville kigge på uret.
Jeg fik en aftale om at han ville skille uret, give det er rensning og en ny fjeder. Og ikke nok med det så fik jeg også lidt mere historie om Hamilton.

Og nu går det igen. Viser tiden præcis, hvis man husket at trække det op. Det er jo analogt, men det er hyggeligt. Og det har enda fået ny rem. Så nu er det klart til af finde en ny arving der vil passe godt på det i de næste mange år. MEN det skal lige bo hus mig lidt.

Men det sjove er, at det at jeg nu har et ur der går, har sat tanker igang hos mig. Tanker jeg tidligere har skrevet om her på denne site. Nemlig den historie, familie kultur og arv vi bære på. Det at kunne give vores egen private historie videre. 

Jeg har tidligere skrevet om billeder og smalfilm, som også er bærer af vores familie kultur. Lige som de ting der forandres i en digital verden

Der er nu noget helt utroligt med et analogt ur. En række tal og noget mekanik, der selv efter 70 år virker. En tidsmaskine der stadigvæk virker. Det kan ikke vet samme som vores digitale vidunder af i dag, men det kan bære en historie. 

Der er vel næppe nogen der kan forstille sig, at der er nogen, der om 70 år tager mit Appel ur frem kigger på der og får det til at virke. Der er nok ikke så meget at arve i et Apple ur og heller ikke nogen familie historie at fortælle.

Men til gengæld er det noget familie historie at fortælde i analog ure. Bedstefats lomme ur som kan gå i arv til søn, datter eller et barnebarn. Det gamle stander ur m.m.

Jeg ville ønske at der var nogen der tog emnet om familiens arv og kultur historie op inden det er for sent. Det kunne være ældresagen eller fagbevægelsens ældreorganisationer som faglige senior. Og forsøge at fortælle os hvordan vi kan give en analog familie kultur arv videre til de digitale indfødte. Og hvordan vi for formildet at det at kunne give deres børn og børnebørn en historie er vigtigt.

Og det er ikke fordi jeg som gammel sur mand ikke er digital hvilket kan ses på min blogg My Iphone Goodies.
Men det ene udelukker ikke det andet. 

Rune Hjorth Bakkendorff og David Schelin

Tak til Rune og alle de andre der er med til at holde historien i gang.

Share
Kategorier
Familien Historien

Nutiden er kun et øjeblik

Hvor blev fortiden af og hvor forsvinder nytiden hen. 

Underlig sætning men jeg sidder og er igang med at digitaliser min fortid. Det vil sige min barndom der er blevet foreviget på smalfilm.  Det er de film som mine forældre tog af mig i 1953 og frem. Det der sådan set ikke noget underligt ved. Vi er jo vandt til at vi kan se alt muligt på internettet. 

I sandet 1953

Men her er det jo mig for ca 70 år siden. 

Tænk at det er gemt så jeg kan se og vise mine børn og mine børnebørn MIN opvækst, mine lege kamerater, min skole, min spejder og min.. min.. min …

Og selv om min søn siger at det ser ud til at jeg har været med i matador, så er det min barndom.  

Men hvad med mine børn. 

Jo dem der er født lige der hvor vi alle havde fik et smarte video kamera, de er muligvis forenet. Der er lidt video fra da de legede og fra den gang de var i tivoli. Der er muligvis også lidt video fra da vi var i Tyskland eller til familie fødselsdag. Desværre skete der det at det næsten ikke kostede noget at optage, så det bliver nogen lange sekvenser.  

Men hvad sker i fremtiden – der har vi gemt og gemmer vi de gamle videoer og har vi noget der kan vise dem.?

Men hvad med børn af idag. 

Kan de om 70 år se sig selv på en film. Kan de se deres legekamerater venner og familie.?
Har vi, efter vi har fået smart phone, filmet dem.
Filmer vi, når vi er på tur og hvem filmer. Og hvad sker der med filmen. Bliver den på telefonen – til hvad nytte.

Og når jeg siger hvem filmer, så det fordi jeg på mine smalfilm kan se mine forældre og mine bedsteforældre på samme film. Da man smalfilmede og til dels optog video, var vi samme om at optage. Men skiftede til at optage. Det var ikke min og din optagelse som idag. Idag er det min og din telefon der optaget.  

Men udover det så nytter det jo ikke noget at man “bare” filmer børnene, de skal jo gerne gå filme os gamle. Men alt er jo blevet til det kommer jo nok.

Det minder mig om et citat jeg læste. “Vi har så travlt med at blive voksen, så vi ikke opdager at vores forældre bliver gamle” 

Nå men en ting er at tage film og billeder. Men hvor gemmer vi dem. 

Film og billeder er jo også gået hen og blevet en meget privat ting som ligger på ens private telefon/pc eller i en sky. Hvorfor? (I gamle dage lå billeder i et album, film på ruller og lysbilleder i kassetter.)

Men i dag, hvor er det sted hvor vi selv og vores børn kan finde dem om 70 år.?

Jeg kender ikke svaret, men tror næppe det er på vores egen telefon, på pc’en eller i en sky.
Men hvis det overhovet skal være muligt skal vi give vores ægtefælde, børn og evt. børne børn adgang til disse steder.
Det er muligt i dag, men 70 år i space er lang tid.
Formater ændres, telefoner skiftes og cloud selvskaber sælges og købes. 

NUTIDER ER KUN ET ØJEBLIK OG SÅ ER DEN BORTE.

I dag er det som om, at nu er allerede forælder i det øjeblik det har været set igennem mobilskærmen og så er det væk for altid. 

Det er som om at livet kun leves for os og kun lige nu.
Vi ser alt det væselnlige gemmen telefonens linse og på skærmen, en kort stund og så er det væk.
Vi er ikke en del af det, med laver vores egen repotage, kun for os. Kun et kort øjeblik. 

Og så det lige meget om det er fødsel, dåb eller konfirmation. Alle står vi og kigger på begivenhederne igennem telefonens linse. Nogen optager andre tager billeder, men alle sammen hver for sig.

Og bruges billederne til noget, deler vi dem, gemmer vi dem. Kan man se dem om 70 år.? 

Hvornår her vi sidst vist vores oplevelser med andre. Og hvorfor skulle vi det for alle de andre har stort set samme billeder film på deres telefoner.

Men kan vi dele dem med den kommene generation også med dem der slet ikke er født i nu. Om 70 år.

Jeg er glad for mit gamle foto album, men billeder fra en tid der er gået. 

Jeg er glad for mine forældres smalfilm og jeg er glad for mine video bånd af mine børn. 

Men hvordan overdrager jeg disse, og kan de ses om 70 år. 

Enhver familie må naturlig vis selv bestemme hvordan og om de vil give den “familie kulture arv” videre. 

Men ved du hvilke billeder dine forældre har og af hvem.?

Ved du hvilken musik dine forældre hørte, og holdt af?

Hville bøger læste de. 

Jeg er glad for mine forældres pladesamling der indeholder deres musik, et lydbillede fra barndommen. Det er noget svært at give en playliste fra mobilos videre. En del af mine forældres og mine bøger pryder min stue. Og igen det er svært at give en podcast videre. 

Og så dan bliver det også med billeder og film. 

Nu skrev jeg tidligere at verden opleves igennem mobilensskærm og deles ikke.

Vi er igang med at lave en rodløs generation der ikke kan se deres rødder og familier. Familie historie, kulturen og opvæksthistorik bliver væk.

Vi bliver alle musak i lives rodløse karrusel

Share
Kategorier
Grumpy old man Politik

Kloge Covid-19

Covid19 er en super snart virus. Den spreder sig på en mega human måde, og er forholdsvis let at styre. Derfor er det let af følge retningslinierne og derved ikke udsætte sig for smitte. 

Derfor er det så dag at er man uheldig at blive syg skal man blive hjemme for ikke at smitte andre. Det jo logik, men hvis man først smitter når man er syg hvorfor skal man så lave smitte opsporing til dem man var sammen med FØR man blev syg. Og hvorfor skal de personer så gå i karantæne. Måske så den smitter FØR man bliver syg. 

Derfor skal man så have mundbind på. For ikke at blive smittet mår man er mange mennesker sammen på indkøb eller smitte andre. Her viser covid sig fra sin bedste side. For den smitter kun inde i butikker og center, ikke ude på gaden. Så bare man har mindbind på inde er vi nogenlunde sikker. 

Det ved vi jo fra tidligere. Nemlig fra den offenlige transport. Her starter smitten jo først ved busstopsteder og på stationen. Vi må gerne gå sammen med alle de andre hen til stoppestedet, her er nemlig smitte fri zone, men så ved stoppe stedet så skal du passe på. 

Og heldigvis er det sådan at bare man har maske på så suger denne, masken, alle virus hen til masken. 

Det er derfor at man skal passe på når man tager den af og på. For det er her man får virus på fingerne. Hvis vi ikke havde den denne kloge covid og super masker at gøre, ville der også være virus på ens tøj, anden bar hud og så ville der jo være risiko for at blive smittet selv med maske. 

Supermasken og kloge covid

Men covid er klog og kun være på masken. Nu ville nogen sikkert sige at der er for at beskytte andre at man skal have den på. Okay, der er sådan det er. Så er det jo igen godt af den kun smitter når man har masse på. ?

Så bare ud i samfundet og slå dig løs husk bare masken. 

Og bliver du tørstig eller sulten skal man bare gå ind på et spisested, men maske på. For her vid covid at vi er inde og derfor gerne må angribe så længe vi står op. Når man så har sat sig og der er maske fald, stopper virus. Husk at spritte hænder efter du har taget den beskidte maske af og lig den på bordet. 

Bordet er nemlig ikke berettiget til at bære smitte, hverken fra andre masker eller folk det tidligere har gramset på bordet. Det er covidforbudt. 

MEN husk at du er i fare zonen hvis du rejser dig inden du har fået taget masken på.

Reglerne gælder også i bio. Og det ved kloge covid godt. Derfor kan man lægge sin maske når man bare sidder ned. Det gør ikke noget at du gramser på håndtag og spiser popcorn, hoster og griner så du er ved at blive kvalt. Og skulle du knibe en lille tåre så tør den bare væk, for der er Corona kender reglerne.

Og så ved covid at der en 2 meters regel. Som kun er 1 meter indedørs. Men det ved den godt. Hvis man bare holder 2 meter fra andre når man er ude så kan virus ikke svæve hen til en anden. Og denne regel er næsten en fysisk undtagelse. For den gælder lige meget om man stør i vindretning eller der er en høj fugtigheds procent. dog skal man altid stå i samme retning hvis man synger, taler højt eller råber. 

Og så ved covid at hvis man mærker på varer i butikker afsætter man ikke virus. For det vi køber er jo altid varer der er rente og man skal ikke vaskes inden man tager det på.

En anden god ting er at  børn ikke syge eller ikke ret meget og bliver ikke smittet ved berøring af ting med en evn virus infektion på. 

Derfor behøver man ikke at at være bange for at de tager virus med hjem. Det er af samme årsag at man ikke behøver at overholde 2-1 meters reglen. I foråret var det anderledes. Der viste covid ikke at vi havde regler for den slags. Det lukkede vi skoler og da vi endelig åbnede dem igen så var det med færre børn og ekstra vaske-hænder muligheder. Men det behøver vi heldigvis ikke mere, nu ved covid hvordan vi vil have det. Det klart at der kan ske en smutter, men hvad!
Børnehave børn skulle, før covid lærte at den kun måtte smitte voksne, lege og opdeles i små grupper med 1-2 faste voksne. Når de skulle på tur måtte det kun ske med afstand til hverandre. Men så lærte vi covid, at det var børn og børn ikke måtte blive syge eller smitte. Så kunne ophæve reglerne.

2 meter snoren for børnehaver på tur i en covid19 tid
Afstandsnor for børnehaver på tur i Covid19 tid.

Nu må børn også kramme, spille boldt, lege med andre og dele samme borde m.m. Covid er ikke farlige for børn mere. 

Børns forældre og bedste forældre smitter ikke børn og omvendt. Forældre er jo ikke mink. Så hvis en forældre bliver smittet er det aldrig af børn og ikke på gaden og ikke ved stoppestedet. Måske de ikke har haft maske på da de rejser sig på en cafe.

Og så er der jo forsamlings forbud. Det skifter lidt, men find 10 udvalgte som du vil se/omgås. For er man kun 10 spreder covid sig ikke så meget og risikoen er mindre. Og her ved covid at den kun må kigge på 10 mands grupper og kun 1 gruppe ad gangen. Den kan nemlig ikke regne ud at hver af de 9 jeg har i min gruppe har 8 andre de ser og de igen har 9 de ser… 

De 10 og 2-1 meget reglen gælder heldigvis ikke i private selskaber i eget hjem. Her er nemligt fredet. 

Så hvis du har en social-covid-10mands-gruppe, må du holde lige så mange fester fødselsdage og julefrokoster du vil i gruppen. Bare der er i eget hjem. Og er man flere end 10 så tæller børn ikke med (og her er det tilladt at bruge reglen “børn er alle under 18”). Det ved covid godt.
Og det fede ved covid er at man må skifte 10 mandsgruppe når det passer en. Man skal bare sige det højt 3 gange, men man står på et ben.
På den måde kan man gå til middag med 10-12 familie medlemmer den ene dag og til middag med 8 nye den anden dag.

Godt at vi har en forstående covid.

Og så lige den sidste. Covid ser ALLE pressemøder. Så når der på et pressemøde bliver sagt at vi fra på torsdag skal.. Så ved covid at den først må angrede på denne flanke på torsdag og at vi ikke behøver at gøre noget før den dag. For hvis det ikke var sådan skulle man jo starte med at gøre det ene eller det andet fra samme øjeblik man fandt hvordan covid evn kunne finde pædagoger at smitte. 

Så det godt at covis ser TV. 

Der er desværre forskellige covid’er. I danmark har vi en kloster5 som angriber nordjyder. Men den ved godt af den skal blive der oppe. Og vi tester alle for af finde den nordjyske ver. Og her er det jo godt at covid igen er klog. For vi tester jo ikke alle samme dag men over en periode. Men covid ved godt at hvis man er testet om mandagen kan man ikke blive smitter før alle er færdige om fredagen. Smart. 

Og så er der jo de der covid i andre lande. De ikke så kloge som den i danmark. Det er der for de er mere syge end vi i Danmark. De ved ikke at der er en 2-1 lerets regn og man kun må angribe i butikker og når man har maske på. 

Det sku godt vi fik den kloge covid.

Dejligt at vi ved at covid er så klog 😉

Måske skulle man bare begynde at bruge sin sunde fornuft. Maske eller ej.
Covid kan svæve rigtigt langt og sætter sig ALLE steder. Alt hvad vi rør kan indeholde covid, så sprit sprit sprit. Både hænder og overflader.
Dankort automaten er ikke ren, dørhåndtaget er ikke rent, stop knappen i busen er ikke ren.
De varer du køber er ikke rene uden på.
Din mobilskærm er ikke ren. Dine taster på PC, kassen m.m. er ikke ren.

Dem du går forbi kunne være smittet

Men lev, vær fornuftig og regn med at der er andre svin end dig selv ude i samfundet.

Share
Kategorier
Historien

Rejsen i maleriet

Det er sjovt hvad kunst – malerier kan gøre ved en. Jeg er lige blevet sendt tilbage til de glade dage i midten af 60’erne. Og det hele startede med et malerier.

Share
Kategorier
Familien

Min og din digitale verden

Nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg elsker alt der bipper, lyser eller kan styres fra en device. Jeg har for længe siden indrømmet at jeg lever i en digital tidsalder.
Og jeg indrømmer at jeg til tider godt kan følge mig noget afhængig. “Digiman”.

Men jeg er også lidt bekymret, da vi ikke ved hvad alt det der digitale gør ved os. Nok ikke klogere, muligvis lidt dummere. Dummere på den måde at vi tror at vi “bare” undgår alt det kedelige og bruger alt det smarte.

Share
Kategorier
Oplevelse Politik

Identitet og historie.

I de sidste par indlæg har jeg beskæftiget mig med hvad historien (billeder, lyd, breve) har gjort med os.
Hvordan den historie er med til at skabe og slæber rundt, muligvis er med til at skabe vores personlighed.

Vi får noget identitet af den historie vi kommer fra. Om ikke andet, så os der stadigvæk kan kigge tilbage på en personlig historie i familien, i barndomen, ungdommen, – livet.

Vi ved ikke endnu hvad der skar når vores børn – børnebørn, der ikke længer får disse speciale indtryk. FamiliensDMA.

Vi, samfundet forsøger at gøre alle ens. Og vi starter allerede med børnelivet og bliver ved frem til uddannelsen af vores unge. Vi giver dem en opvækst uden særlige oplevelser og historie, en uddannelse på en kasterede og historie løs uddannelseinstitution !!

Share