Kategorier
Familien Historien

Nutiden er kun et øjeblik

Hvor blev fortiden af og hvor forsvinder nytiden hen. 

Underlig sætning men jeg sidder og er igang med at digitaliser min fortid. Det vil sige min barndom der er blevet foreviget på smalfilm.  Det er de film som mine forældre tog af mig i 1953 og frem. Det der sådan set ikke noget underligt ved. Vi er jo vandt til at vi kan se alt muligt på internettet. 

I sandet 1953

Men her er det jo mig for ca 70 år siden. 

Tænk at det er gemt så jeg kan se og vise mine børn og mine børnebørn MIN opvækst, mine lege kamerater, min skole, min spejder og min.. min.. min …

Og selv om min søn siger at det ser ud til at jeg har været med i matador, så er det min barndom.  

Men hvad med mine børn. 

Jo dem der er født lige der hvor vi alle havde fik et smarte video kamera, de er muligvis forenet. Der er lidt video fra da de legede og fra den gang de var i tivoli. Der er muligvis også lidt video fra da vi var i Tyskland eller til familie fødselsdag. Desværre skete der det at det næsten ikke kostede noget at optage, så det bliver nogen lange sekvenser.  

Men hvad sker i fremtiden – der har vi gemt og gemmer vi de gamle videoer og har vi noget der kan vise dem.?

Men hvad med børn af idag. 

Kan de om 70 år se sig selv på en film. Kan de se deres legekamerater venner og familie.?
Har vi, efter vi har fået smart phone, filmet dem.
Filmer vi, når vi er på tur og hvem filmer. Og hvad sker der med filmen. Bliver den på telefonen – til hvad nytte.

Og når jeg siger hvem filmer, så det fordi jeg på mine smalfilm kan se mine forældre og mine bedsteforældre på samme film. Da man smalfilmede og til dels optog video, var vi samme om at optage. Men skiftede til at optage. Det var ikke min og din optagelse som idag. Idag er det min og din telefon der optaget.  

Men udover det så nytter det jo ikke noget at man “bare” filmer børnene, de skal jo gerne gå filme os gamle. Men alt er jo blevet til det kommer jo nok.

Det minder mig om et citat jeg læste. “Vi har så travlt med at blive voksen, så vi ikke opdager at vores forældre bliver gamle” 

Nå men en ting er at tage film og billeder. Men hvor gemmer vi dem. 

Film og billeder er jo også gået hen og blevet en meget privat ting som ligger på ens private telefon/pc eller i en sky. Hvorfor? (I gamle dage lå billeder i et album, film på ruller og lysbilleder i kassetter.)

Men i dag, hvor er det sted hvor vi selv og vores børn kan finde dem om 70 år.?

Jeg kender ikke svaret, men tror næppe det er på vores egen telefon, på pc’en eller i en sky.
Men hvis det overhovet skal være muligt skal vi give vores ægtefælde, børn og evt. børne børn adgang til disse steder.
Det er muligt i dag, men 70 år i space er lang tid.
Formater ændres, telefoner skiftes og cloud selvskaber sælges og købes. 

NUTIDER ER KUN ET ØJEBLIK OG SÅ ER DEN BORTE.

I dag er det som om, at nu er allerede forælder i det øjeblik det har været set igennem mobilskærmen og så er det væk for altid. 

Det er som om at livet kun leves for os og kun lige nu.
Vi ser alt det væselnlige gemmen telefonens linse og på skærmen, en kort stund og så er det væk.
Vi er ikke en del af det, med laver vores egen repotage, kun for os. Kun et kort øjeblik. 

Og så det lige meget om det er fødsel, dåb eller konfirmation. Alle står vi og kigger på begivenhederne igennem telefonens linse. Nogen optager andre tager billeder, men alle sammen hver for sig.

Og bruges billederne til noget, deler vi dem, gemmer vi dem. Kan man se dem om 70 år.? 

Hvornår her vi sidst vist vores oplevelser med andre. Og hvorfor skulle vi det for alle de andre har stort set samme billeder film på deres telefoner.

Men kan vi dele dem med den kommene generation også med dem der slet ikke er født i nu. Om 70 år.

Jeg er glad for mit gamle foto album, men billeder fra en tid der er gået. 

Jeg er glad for mine forældres smalfilm og jeg er glad for mine video bånd af mine børn. 

Men hvordan overdrager jeg disse, og kan de ses om 70 år. 

Enhver familie må naturlig vis selv bestemme hvordan og om de vil give den “familie kulture arv” videre. 

Men ved du hvilke billeder dine forældre har og af hvem.?

Ved du hvilken musik dine forældre hørte, og holdt af?

Hville bøger læste de. 

Jeg er glad for mine forældres pladesamling der indeholder deres musik, et lydbillede fra barndommen. Det er noget svært at give en playliste fra mobilos videre. En del af mine forældres og mine bøger pryder min stue. Og igen det er svært at give en podcast videre. 

Og så dan bliver det også med billeder og film. 

Nu skrev jeg tidligere at verden opleves igennem mobilensskærm og deles ikke.

Vi er igang med at lave en rodløs generation der ikke kan se deres rødder og familier. Familie historie, kulturen og opvæksthistorik bliver væk.

Vi bliver alle musak i lives rodløse karrusel

Share
Kategorier
Grumpy old man

Mit Korsbæk

Jeg har levet i Korsbæk, uden at vide det før her forleden. Tænk at man har været så heldig at være med tl at opleve en tid, der ikke er mere. Opleve og spise på jernbane , hvor der var en duft at kogt kaffe, øl og damp fra togene.

Har rejst med toget og oplevet at der kom en og klippede hul i en billet. Siddet i togvogne der er blevet kørt på færger for at komme rundt  lille dannevang 

Share
Kategorier
Familien Oplevelse

Familien’s DNA

Familiehistorien der blev væk 

I forlængelse af min tidligere blog indlæg, “den vej vi kom fra”, er her lidt om familiehistoriske vingesus eller historien der blev væk.

Familien. Hvad er det for en størrelse og hvilken betydning har den på hver enkelt familiemedlem. Hvad binder familien sammen. Er det vigtigt at kende rødderne ens ophav. Hvordan så bedste ud som barn og har mor været tynd. Familiehistoriens vingesus.

Er det vigtigt for Os, at vide hvor vi kommer fra eller er det ligegyldigt? Er der ikke ligegyldigt at vide at man ligner sin søster, mormor eller bedstemor.

Noget siger mig at ovennævnte er vigtigt for nogen. Og jeg tror enda er der er vigtigt for alle.

Share