Kategorier
Familien Grumpy old man

Mobil, ud og afvikling.

Dette blog indlæg er et indspark i skrevet over samme emne som mine 2 tidligere Den vej vi kom fra og Familiehistoriens DNA. I dette indlæg vil jeg komme lidt tættere på min bedste følge Svend.  Alle de ting vi er vilde, mobiler og andre elektroniske dimser.

Man kan nok ikke kalde mig for en maskinstormer, men er vild med teknik. Mit hjem er flydt med video overvågning, lys der tænder af sig selv og kan styres fra telefonen. Det skriver jeg meget mere om på My iPhone Goodies

Så skrivet her, er “bare tanke” – “et pit stop”, fra en old grumply man, og ikke modstand imod en naturlig udvikling. Men måske er der alligevel noget vi bør tænke over.

Jeg syntes det er spændende og måske lidt skræmmende.
Vi ved jo ikke hvilken indflydelse denne mobilen har på vores liv, på længere sigt. Vi ved lidt om hvad vi oplever nu, både det gode og det dårlige. Og den har vel også allerede nu haft indflydelse på vores opfattelse af verden.

Hjertebseked

Vi får ændret vores verden, og den måde at give beskeder på. Den enhed der nok haft størst indflydelse på os er mobiltelefonen.
Hjerter er udskiftet med emoji og teksten kommer på en sms eller message.

Så mobilen og alt den teknologi der følge med den har tydeligvis indflydelse på vores liv i stort og småt. Noget af det er vi bevist om, men en del sker bare, er vi ikke bevist om.
For eksempel kan vi idag “gå hjemme fra, i byen, tag på ferie” og alligevel være hjemme.??

Vi har Skype, Facetime og ander tjenester, der sætter og i stand til “næsten” være sammen med de andre og alligevel være væk.

Vi kan deltage i familie, kontor møde og undervisning ved brug af disse tjenester. Vi kan se og deltage i samtale over nettet.

Vi kan sikre vores hjem med kamerat som vi kan betjene fra vores mobil eller skærmen på arbejdet. Vi kan sætte dem til at give os besked hver gang der er noget der bevæger sig. Tyveri sikring.

Men med disse kan vi se ALT hvad er sker i hjemmet, hvis vil vil. Vi kan se om gæsterne er kommet, om hunden gør noget den ikke må. Så når teenageren er alene hjemme kan vil lige se om de har det godt.

De nye webcam’s kan også overfører lyd så vi kan tale og lytte til dem i hjemmet. Smart, men..
– er det i virkeligheden for at styrke vores ego. Vi er blevet så “ensom” at vi ikke vil gå glip af noget.
Vi vil gerne være der men ikke deltage aktivt.

En anden mulighed fra samme skuffe er, at vi hele tiden følge med hvor venner, fjender og familien er. Vi han følge dem og deres færden på “find venner” på iPhonen, Google, facebook, mf. Og vi elsker det.

Vi er hele tiden til at finde. Det gælder både vores kæreste, børn og arbejds kollegaer. Og på den måde er vi hele tiden på.

Vi følge dem på Facebook, twitter, SnapChat. Ligesom vi heletiden giver os til kende på samme medier. Det er lidt som hunde der prøver at pisse området af.
Men i bund og grund er det sladder.

Det giver jo curling forældre en hel ny betydning. Vi er alle “curling’er”. Alle følger alle, uden nødvendigvis at være deltagende.

Vi får ikke lov til at have et frirum. At kunne blive væk eller være et sted som de andre ikke live ved. Muligheden for at komme hjem og fortælle om den oplevelse.

Nogen kan huske den gang vi lagde små sedler på køkken bordet. “er lige gået kommer hjem kl 16″.
Det var også den gang hvor man fik et ferie postkort ” vi er på ferie i Rom og har det godt. Glæder os til at komme hjem”. I dag læser vi det på Facebook eller twitter.

Så det vi kan bruge mobilen til er af overvåge hinanden, uden at skulle deltage aktivt. Deltage eller være tilstede uden at være der fysisk. Og ikke mindst fortælle omverden hvor vi har været. 
Det vi har mistet er vel den personlighed der er ved at skakke mand til mand. De små personlige noter, der kun er til en bestemt og det at kunne være sig selv. 

Via teknologien har man også mulighed for at styrer lyset. Så skam vi ikke længere bekymre os over at børnene ikke tænder en lampe når de ser TV. Det kan vi “hjælpe” dem med.
Så vi skal ikke længere bekymre os over at de ødelægger deres øjne ved at kigge TV i mørke.

Så via mobilen er med til at hjælpe os med vores stresset liv. Eller gør den!!
Vi har tidligere kunne klare os uden mobilen. Vi kunne bruge et stykke analog papir og tegne bogstaver og andre kunne forstå disse tegn. Det kunne godt være at de ikke kunne se det i samme øjeblik man skrev det, men det virkede.
Vi kunne lære vores børn at tænde og slukke lys ved brug af kontakter. Vi havde noget at tale med og dele vores oplevelser med. Dem vi selv oplevede på ferien eller bare tidligere på dagen.

Vi forventer at blive opdateret og vise omverden at man “er”. Se mig, se hvor jeg er og hvor travlt jeg har. Og se jeg er så social og jeg giver dig en kommentar eller et like. Hep hep.

Men hvad sker der i virkeligheden – udenfor den digitale verden. Hvad sker der med os, vores børn, familie og venner når vi prøver at være til igennem mobilen. Hvad sker der når vi tror at vi lever livet, men blot er slaver af teknologien.?

Men hvad gør alt dette med os, vores børn og ikke mindst børnebørn.

Lad os kigge på vores venskaber. Blod brødre og hjerte veninder.

De der helt unikke, tætte oplevelser, sammen med en god ven. Dem hvor vi kan se hinanden og hvordan vi reager. Dem hvor vi kan høre på stemmen, hvad han/hun oplevede. De oplevelser vi kan tænke tilbage på og næsten genopleve men en ven.

Men efter hånden som yngre og  flere får dette herlige redskab af en mobilen, behøver man ikke at bruge så meget fysisk tid sammen med vennen. Det klares over mobilos. Så kan alle oplevelserne  langt hen ad vejen deles og oplevelser med vennen over en mobil.?

De gode oplevelser bliver snappet, – lagt på fjæset eller delt på instagram. Nogen bliver enda optaget og sendt live som MinHistorie.

Så jeg ved ikke om det styrker venskabet, at vi nu “bare” er det 24/7 for vennerne. Måske er det en bytte handel i den digitale verden. Jer er der for jer og jeg følger at jeg har “rigtige” venner.
Vi kan fortælle om vores bedste venner, se antallet af snaps vi har sammen og dele vores liv og oplevelser. Og alle kan se hvor gode venner vi er, på instagram og facebook.

Jeg er bange for at vi skal til at revider begrebet bedste “ven/veninder”. De er ikke længere dem vi vil gå igennem ild og vand for. Venner er ikke længer nødvendigvis nogen man har kendt længe eller har fælles interesser med.

Men de er på hele døgnet. Men er de en ven???

Måske skal vi spørge os selv om. Kan man starte – vedligeholde – udbygge et RIGTIGT venskab på og med mobilen og sociale medier.

Jeg ved det ikke??

Har det mere indflydelse på os end blot et ordsprog eller to der ikke lige kan forklares. – “så faldt 10 øre’en” og “jeg slår lige på tråden”, der begge er opstået da vi havde “rigtige” telefoner og teleboks. For ikke at tale om “telefon centralen”.

I dag taler vi udbyder. Vi har snart erstatter telefonsvaren med Voicemail. Vi har udskiftet telefon bogen med mobile numre som vi ikke kan slå op.

Det kan giver lidt bøvl hvis man lige vil ringe til Sut og Trutt i Jylland. Især hvis man kun kan huske at de bor på Vimse Alle7 i Borte.

Jo jo vi har da KRAKs men ikke alt står der i.

Og måske er jeg bare en gammel sur mand. Men der sker noget med den der mobil og udviklingen.

Jeg ved ikke om der er mobilens skyld eller det “bare”er en udvikling. Men vi er alle blevet til en solo’ister, sociale enspænder. Der næsten har nok i sig selv. Især hvis man har sin følge Svend med sig, fyldt med “følgere”, fb og likes på twitter.
Den er med over alt, prøv selv at kigge op fra skærmen når du er i toget, i kirken og i pausen. Alle ser verden virkeligheden igennem skærmen.

Man skal jo nødigt gå glip af noget, men går vi glip af livet??

– tænkt over det.

❤️❤️❤️

Share

Af David Schelin

En gammel sur mand, der skriver for at vise de skæve vinkler, tossede ændringer og alvorlige ting er i vores samfundsudvikling.
Og så fordi han ikke kan lade værre.
Er socialist, pædagog, IT-nørd og bidt af fortiden.
Elsker god mad, rødvin og hygger gerne med gode vennerne.

Skriver også skribent på www.myiphonegoodies.com

En kommentar til “Mobil, ud og afvikling.”

Lukket for kommentarer.