En underlig størrelse
Jeg fik engang at vide af min nu afdøde moster, at jeg var en omstrejfende ulv. Og jeg tror hun mente det pænt.
Jeg var bare sådan en der passede min egen lille flok, langt borte fra resten af den store familie.
Og hun havde ret.
Jeg vidste godt at jeg havde familie. Både onkel, tante, moster og morbrødre. Jeg kendte også mine fætre og kusiner. Altsammen på min mors side af mit ophav.
Jeg kendte til min far, som min mor var blevet skilt fra da jeg var 5. Han boede i USA hvor jeg også kom fra. Men min mor og jeg boede i Danmark, som jeg kom til da de blev skilt.
Jeg voksede op som enebarn, og så kun lidt til familien. Det var mit valg, tror jeg.
De kloge kalder det Selektiv socialisering
Men
Da jeg var teenager fik jeg at vide at min far, som jeg stadigvæk ikke havde forbindelse til, grundet min mor, havde fundet en ny kone. Og at jeg havde en lillesøster og en lille bror. Altså børn min far havde fået med sin nye kone i USA.
Men som dreng, teenager og fuldfart på, var det ikke noget jeg syntes var så interessant.
Men jeg har altid fortalt om dem, mine søskende, når jeg har snakket om familie, med folk. Ligesom jeg talte om min familie i sverige og her i Danmark. Men jeg havde ikke kontakt til nogen af dem.
Lige med undtagelse af min morbror i Esbjerg. Her var kontakten et julekort hver år. Det var nok mere tradition en familie, fra min side af.
Lidt stalking
Men på trods af at jeg ikke havde forbindelse til min familie i norden, fulgte jeg med. Jeg vidste at min kusine var blevet kunstner og levede af det. Kendte til hendes website. Jeg vidste at hendes bror, min fætter var blevet designer. Og jeg vidste at min fætter i sverige var blevet skorstensfejer, som sin far, og havde stort firma i Stokholm.
Da min mor lå for døden, mødte jeg en gang min kusine. Hun besøgte min mor, som jeg passede.
Der var nok gået mindst 20/25 år siden vi sidst havde set hinanden.
Og så gik der lige 10/15 år inden vi skulle mødes igen, ved hendes mors begravelse. Og jeg har lige skrevet med hende (10 år siden), da jeg fandt nogle film med hende som barn.
Så jeg overrender ikke min store familien.
Jeg har også forsøgt af finde min far. Og fandt ud af at hav var gået bort i 1980. Mere kan man ikke rigtig få ud af internettet, når man søger udefra og ind i USA.
Og nu jeg var igang, søgte jeg på Facebook efter min søster og bror. Men mår man ikke ved hvad de hedder ud over vores efter navn, er det svært. For ikke at sige umuligt, sådan at lave stalking den vej.
Der er et sociologisk begreb for det Ambient Awareness.
Stamtræ
Når man sådan stalker på netter, finder man en gang i mellem ting. Således faldt jeg over et stamtræ på nettet der var opretter af min fætter i sverige.
Sjovt. Udover at jeg kunne se mig selv, som barn af min mor, kunne jeg genkende en del navne. Hele min mors slægt og dem havde jeg jo hørt om, men viste ikke hvor og hvordan de var i familiens stamtræ. Det var lidt spændende.
Min fætter havde brugt et anerkendt slægtsprogram. Jeg tænkte det vil jeg også prøve.
Kontakt til sverige
Nu er det åbenbart sådan med det der slægtsprogram, at man skal register sig med mail og kode. Og programmer finder selv forbindelse imellem familie.
Så da jeg havde begyndt at lege med MIT stamtræ og havde tilføjet min mor og morfar, forslog programmet et link til min fætters træ, vores fælles familie.
Det var helt iorden tænkte jeg.
Men hvad jeg ikke vidste var, at programmet sendte en mail til min fætter og fortalte at det var et sammentræf mellem vores træer.
Hvilket gjorde at min fætter i sverige kontaktede mig. Vi skrev lidt sammen og pludseligt ringede han til mig.
Det var den første kontakt med ham, min store fætter jeg ikke havde haft forbindelse med i over 55 år. Jeg må nok indrømme at det både var underligt og hyggeligt. Familie!
Og pludseligt havde jeg også kontakt til mine kusiner i sverige. Vi skrev og fortalte hinanden om vores liv, sendte billeder m.m. Familie, noget nyt, lidt hyggeligt, underligt, men hyggeligt og ikke så stalking artigt.
Og i sommers havde jeg fornøjelsen af at spise frokost med min fætter Peter fra sverige og hans kone. De var i danmark. Vi hyggede og nød en dag sammen.
Skilsmissen
Som tidligere skrevet blev min mor skilt fra min far da jeg var en 5 år. Det var en lang skilsmisse. Men jeg mærkede ikke rigtig noget til den. Andet end at vi var flyttet fra New York og til Danmark.
Efter min mor døde fandt jeg hele sagen og breve skrevet mellem familien i New York og til min mor.
Men jeg læste den ikke rigtig. Men en dag da jeg rydde op fandt jeg den igen og kiggede den, igennem med min yngste datter. Vi fandt billeder og andet om min far og andre venner af familien i New York.
I et brev beder min far om at de fik lukket sagen og blev skilt da han havde fundet en han levede med og han viste at min mor også leve med en anden.
Pludseligt lærte jeg noget om min familie jeg ikke viste, og så på en alder af 72 år. Noget nyt om min biologiske familie.
Spændende! Næste underligt at læse.
MEN SÅ.
Men det næste var utroligt og meget underligt. Jeg havde selvfølgelig fortalt om at jeg havde en søster og en bror i USA, mens vi kiggede i skilsmissens papirer. Jeg fortalte også om min far, det jeg viste og troede jeg viste.
Nu ville slæbene, at det der slægtsprogram, blev ved med at finde mulige familie til mit stamtræ.
Og pludselig kom der en besked fra programmet at den havde fundet en person som havde forbindelse til min far.
Jeg kunne desvære ikke se mere, med mindre at jeg betalte ved kasse ét. Og jeg ville ikke betale.
Men jeg kunne se et navn.
Og så begynte stalking igen. Det kunne være min søster, men var det det? Var det noget af min familie fra USA? Skulle jeg kontakte vedkommende? og hvad vil hun tænke?
Min søster
Jeg fik taget mig sammen og skrev til en fremmede på Facebook, der nok var min søster. Lidt grænseoverskridende, og især for en ensom ulv.
Og hvad skriver man så. – hej er du min søster – så jeg din bror, eller – Hej jeg hedder David og min far hed Elton, hvad hedder din far –
Jeg valgte en model der hed – Sorry to write to you but it… – og fortalte kort at min mor havde taget mig med til danmark i 56 og min mor hed Kirsten og at jeg ledte efter min familie i USA.
Jeg fik et svar tilbage, der ønskede at jeg lige fortalte lidt mere om min familie. Hvilket jeg selvfølgelig gerne ville. Og fortalte at min far hed Elton.
Den fremmede var pludselig ikke fremmede mere, men en meget glad søster.
Jeg havde fundet min søster og hun var glad for det.
Famile – efter 72 år
Jeg var også glad for at have fundet min (halv) søster. Underligt og spændenede. Vi havde jo aldrig mødt hinanden. Jeg viste hun var der ude et sted. Og nu havde jeg kontakt.
Det viste sig at min lille søster havde forsøgt at finde mig via Facebook men uden held. Min far havde gemt ting jeg havde lavet i skolen, men havde gemt det lidt væk. Men min søster havde gemt det.
Men at blive store bror i en alder på 72, sært. Jeg havde jo aldrig været bror for nogen eller haft så tæt familie, og alligevel så langt fysisk væk.
Hun var interesseret i mig og hvordan mit liv var og jeg det samme. Hun viste jo noget om min far. Min far som jeg næsten ikke kendte. Og det jeg viste om ham måske havde en grund. Og jeg havde ting som hun ikke kendte.
Vi var fremmede og alligevel så tætte. Vi fyldte på vores fælles familie historie. Og gør det stadigvæk.
Men jeg fik ikke kun en søster, men jeg havde også 2 brødre. En svoger og to svigerinder. Her til kom en del niecer og nevøer. Alt i alt fik jeg en hel stor familie.
Og jeg kan lide det. Min søster er krøbet så meget ind under huden, at jeg en gang i mellem tager mig selv i at tænke på om hun har det godt.
Fortryder jeg!
Jeg kan godt fortryde at jeg ikke kom i gang med familien, noget tidligere.
Og… men jeg er ikke sikker på at det ville have været anderledes. Min fortrydelse går nok mest på, at nu hvor jeg har skrevet med min familie på min fars side, ville jeg godt have set min far – han holdt jo af mig. Men min mor beskyttede mig, hvilket hun mente var bedst for mig.
Jeg ville gerne for mine børns skyld have lært dem om både min mors side af familien og min fars side af familien. Men.. måske beskyttede jeg den eller mig selv.
Men det familie på godt og ondt, en underlig størrelse.
