Jeg har levet i Korsbæk, uden at vide det før her forleden. Tænk at man har været så heldig at være med tl at opleve en tid, der ikke er mere. Opleve og spise på jernbane , hvor der var en duft at kogt kaffe, øl og damp fra togene.
Har rejst med toget og oplevet at der kom en og klippede hul i en billet. Siddet i togvogne der er blevet kørt på færger for at komme rundt lille dannevang
Her forleden sad jeg og så smalfilm med min søn. Filmene var fra min barndom og ungdom. det vil sige fra 50 og frem. Og pludseligt udbrød min søn, ” -det er jo som i Korsbæk”. Og ja det var det faktisk, vi manglede bare lige skuespillerne.
Der var film af mig med kasket og lys overfrakke. Hentet fra Mads Skjern’s butik skulle man tro. Og film fra toppen at C&C og ned på strøget. Med masser at biller af den slaks der i dag står på museum. Og den gang var der også trafik og for mange på vejene. Jeg kan huske at man kunne sidde ude og kigge ned. Fantastisk. Det var før strøget blev til gågade.
Meget er sket siden. Vi har fået gågader, nedlagt sporvogne og indført p-zoner. Og nej, jeg siger ikke at alting var bedre den gang, men måske som bonderøver siger “bare mere simpelt”.
Jeg er heldigvis blevet større og kan nu nå op til pølsevognens serveringsbakke. Nå ja for den gang var der mange rigtige pølsevogne. Man kunne møde den på næsten et hver hjørne og plads i København. Og så kunne man møde dem morgen og aften når de kom trillende igennem byen og satte trafikken ned i “slow trafik”. En del af den holdt til i kødbyen og skulle fragtes frem og tilbage, midt på vejen.
Det var en fantastisk tid hvor man gjorde en dyd af at ting fungerede og at man viste hvad der var hvad. Hos købmanden kunne man købe købmands vare og tøj var noget man købte i Magasiner.
Verden var ikke så kompliceret som i dag, hvor man ikke ved hvem der sælger hvad og dem der sælger det ved ikke noget om deres vare. Man går i Netto eller fakta for at købe mælk og kommer ud med 2 dårlige rundstykker, en rundsav og nye dæk til en barnevogn. Der er ikke nogen faglig stolthed over det de sælger og de kvæller den der har stolthed.
Og nu vi taler om mælk vad det noget man fik i is mageriet. Her købte man mælk, smør og is til de gamle is skabe. Man kunne enda få sine vare bragt ud. Det gjorde bydrengene. Vi kørte på long john en ladcykel, som var et monster for små drenge. Jeg var bud dreng og fragtede kasse vis af vare ud.
Det kunne være en stor opgave for en lille gut som jeg. Det var den gang at øl var i trækasser med 50 stk og det samme var det med sodavand. Så når man skulle fragte en kasse øl eller 2 ud til en kunde, skulle det knokles.
Og sjovt nok boede de altid oppe på 3 sal.
Men Jeg er nu glad for at have oplevet Korsbæk i “real life”. Det har bået givet minder og erfaring. Det er nok ikke så skidt at lære at lave noget og at ikke alt kommer af sig selv. Og så giger det at arbejde eller i hvert fald se ud som om man gør det kredit hos pigerne. Taler af erfaring fra min tid som skorstensfejre i Sverige. Se bare hvor de flokkes.
Nogen vil måske sige at jeg har “ladet som om” lige siden, det er nu ikke rigtigt.
